SERVICES

GRAFISK DESIGN OG SPARRING

Det tætte, ærlige samarbejde og den gode sparring er altid udgangspunktet, når jeg går i gang med en ny kunde – uanset størrelsen på opgaven.

Jeg sætter mig altid grundigt ind i din virksomheds værdier, mål og formål og gør dem visuelle gennem grafisk design og materialevalg. 

Gennem sparring når vi frem til en strategi for din visuelle identitet, og bliver enige om hvor vi skal lægge fokus, så du får mest muligt for dine penge.

Her på siden kan du få et overblik over hvilke services, jeg tilbyder din virksomhed:

HELSTØBT VISUEL IDENTITET

Løsningen til dig, der mangler en komplet visuel identitet til din start-up virksomhed – eller dig, der i forvejen har en identitet, som skal re-designes eller friskes op.

Pakken tilrettes til dit behov og kan bl.a. indeholde:

  • Nyt logo/redesign af logo (evt. både primært og sekundært).
  • Farver og fonte specifikt udvalgt til dit brand til brug online og på print.
  • En eller flere grafiske elementer til brug på hjemmeside og SoMe.
  • Logo- og grafikpakke med filer i forskellige størrelser til brug på web og print.

Pakken indeholder altid en designmanual med grundig og brugervenlig information om, hvor og hvordan du bruger de forskellige elementer. Derudover medfølger et inspirations-grid med eksempler på, hvordan du bruger din nye visuelle identitet.

EMBALLAGE OG PRINT

Emballage og print er en naturlig forlængende af dit brand, når du har et fysisk produkt. Typisk vil du også have brug for emballage, branding- og salgsmateriale, der skal hænge sammen med din virksomheds identitet og skabe gode helhedsoplevelser og indtryk for din kunde.

Eksempler på nogle af de produkter hvor jeg kan hjælpe med design, materialevalg og valg af leverandør:

  • Emballage, labels og gavepapir.
  • Sengetøj, papir- og muleposer.
  • Visitkort, brochurer og salgskataloger.
  • Vinduesfolier, plakater og materiale til vinduesudstillinger.

3D VISUALISERINGER OG ANIMATIONER

Står du overfor at skulle søge funding eller have produceret et produkt, så kan 3D visualiseringer og animationer være et godt og nødvendigt værktøj, hvor jeg kan visualisere dit produkt eller emballage inden endelig produktion.

3D visualiseringer og animationer kan du også bruge på din hjemmeside, i dit markedsføringsmateriale eller på dine sociale medier som små reklamefilm eller interaktive elementer, der skaber liv.